Meningen kommer, når livet trænger igennem
Vi søger alle efter en mening med livet.
Når livet går imod os, kan vi ikke se nogen mening med tilværelsen, og vi synes vi bruger for meget af vores energi på bare at holde os oprejst.
Midt i junglen af negativitet omkring os oplever vi øjeblikke af skønhed, eller måske endda et mirakel, kort sagt oplever vi liv!
Når dette liv trænger igennem til os, ser vi pludselig meningen med vores eksistens, og vi får lyst til og mod på at leve livet, sådan som det er ment for os.
Jeg er pianist og har desuden oplevet livet på en underfuld og barsk måde. Som 28-årig blev jeg indlagt på et psykiatrisk hospital og mistede fuldstændig styringen med mit liv. Dog er livet trængt igennem til mig, så meningen med tilværelsen atter er vendt tilbage.